Miklix

Brygning af øl med ravmalt

Udgivet: 8. august 2025 kl. 13.10.56 UTC

Brug af specialmalte i brygning kan forbedre din øls smag betydeligt. Især ravmalt fremhæver tørristede, nøddeagtige og lette kaffenoter. Dette gør den til et værdifuldt supplement til enhver bryg. Ekspertbryggere er enige om, at ristede malte er nøglen til komplekse smags- og aromanoter. Uanset om du laver en ESB eller en Stout, kan ravmalt introducere dybde og kompleksitet. Ved at mestre dens brug kan du brygge unikke og velsmagende øl.


Denne side er blevet maskinoversat fra engelsk for at gøre den tilgængelig for så mange mennesker som muligt. Desværre er maskinoversættelse endnu ikke en perfekt teknologi, så der kan forekomme fejl. Hvis du foretrækker det, kan du se den originale engelske version her:

Brewing Beer with Amber Malt

Et hyggeligt, svagt oplyst bryggeriumsinteriør. I forgrunden står en bryggekedel i rustfrit stål oven på et træbord, og damp stiger blidt op fra overfladen af den ravfarvede urt. I midten tilsætter en arbejder iført flannelskjorte og jeans forsigtigt en håndfuld ristede ravfarvede malte til kedlen, deres ansigter oplyst af den varme glød fra flammerne nedenunder. I baggrunden står rækker af egetræsfade langs hylderne og kaster lange skygger hen over rummet. Luften er tyk af den jordagtige, let nøddeagtige aroma fra brygningsprocessen, suppleret af den svage duft af friskbrygget kaffe. En følelse af håndværk og tradition gennemsyrer scenen.

Vigtige konklusioner

  • Ravmalt tilføjer tørristet, nøddeagtig og let kaffesmag til øl.
  • Den er velegnet til forskellige øltyper, herunder ESB og Stout.
  • Brug af ravmalt kan forbedre kompleksiteten af din bryg.
  • Det er vigtigt at forstå ravmaltens egenskaber for at kunne brygge effektivt.
  • Eksperimentering med ravmalt kan føre til unikke ølkreationer.

Forståelse af Amber Malt-karakteristika

Ravmaltens unikke ovnningsproces giver den en rig, ristet smag, hvilket gør den til et fast indslag i forskellige ølstile. Denne malttype gennemgår en specifik ovnningsproces for at forbedre dens smag og aroma. Den er berømt for sin tørre, ristede smag med en subtil nøddeagtig noter og en let kaffeagtig aroma.

Alsidigheden af ravmalt i brygning er uovertruffen. Dens vigtigste egenskaber inkluderer:

  • Smag af tørt toast
  • Lidt nøddeagtige undertoner
  • Let kaffeagtig aroma
  • Bidrag til øllets farve og samlede kompleksitet

Ravmalt er et godt valg, når man vil tilføje både smag og farve til øl. Dens ølbrændingsproces forstærker dens naturlige sødme og skaber en distinkt smagsprofil. Under brygning påvirker den øllets smag og aroma betydeligt.

For at brygge effektivt med ravmalt, skal man forstå dens karakteristika og hvordan den interagerer med andre ingredienser. Ved at udnytte ravmaltens unikke kvaliteter kan bryggere skabe komplekse, smagfulde øl, der fremhæver dens særlige egenskaber.

Historien og produktionen af Amber Malt

For bryggere, der sigter mod at lave exceptionelle øl, er det vigtigt at forstå historien og produktionen af ravmalt. Ravmalt er berømt for sin tørre ristede smag, let nøddeagtige smag og lette kaffenoter. Dens rige historie er dybt forbundet med udviklingen af forskellige ølstile.

Fremstillingen af ravfarvet malt involverer flere kritiske faser: maltning, tørring og ristning. Maltningen omdanner korn til malt. Denne proces starter med at korn iblødsættes i vand for at aktivere enzymer, så de kan spire. Derefter tørres de i en tørreovn eller med varm luft for at stoppe spiringen.

Ristningen er et vigtigt trin, der former maltens smag og farve. For ravfarvet malt finjusteres ovnningen for at ramme den perfekte farve og smag. Ristningen forfiner yderligere maltens egenskaber og bidrager til dens unikke smag og aroma.

Historien om produktion af ravmalt er uløseligt forbundet med udviklingen af brygningsmetoder. Bryggere har løbende finpudset maltnings- og ovnningsteknikkerne for at sikre et ensartet produkt af høj kvalitet.

  • Maltning: Det første trin, hvor korn udblødes, spires og tørres.
  • Kølning: Processen med at tørre malten for at stoppe spiring og opnå den ønskede smag og farve.
  • Ristning: Forstærker maltens smag og aroma og bidrager til dens karakteristiske egenskaber.

Ved at dykke ned i disse processer kan bryggere virkelig værdsætte kunstnerisk kunnen bag produktionen af ravmalt. Denne forståelse giver dem mulighed for at bruge den mere effektivt i deres opskrifter.

Essentielt udstyr til brygning med ravmalt

Brygning med ravmalt kræver specifikt udstyr for at opnå den perfekte smag og kvalitet. Hjemmebryggere skal først forstå det grundlæggende brygudstyr.

De vigtigste værktøjer inkluderer en bryggekedel til kogning, en gæringstank til gæring og en mæsketank til mæskning af korn. Hvert værktøj er essentielt for brygningsprocessen.

  • Bryggekedel: Til kogning af urt og humle.
  • Fermentor: Til fermentering, hvor gær omdanner sukkerarter til alkohol.
  • Mæskekar: Til mæskning af korn, inklusive ravmalt, for at udvinde fermenterbare sukkerarter.
  • Hydrometer: Til måling af urtens tyngdekraft før og efter gæring.
  • Sifon og ølrør: Til overførsel af øl mellem beholdere uden at forstyrre sedimentet.

Når du vælger udstyr, skal du overveje materiale, størrelse og rengøringsvenlighed. En bryggekedel i rustfrit stål er holdbar og nem at rengøre. En fødevaregodkendt plastfermentor er let og korrosionsbestandig.

Det er vigtigt at vide, hvordan man bruger dette udstyr. Mæskningstanken skal opretholde en ensartet temperatur for optimal mæskning. Fermentoren bør holdes ved en stabil temperatur for gærstammen.

Det er afgørende at investere i det rigtige udstyr og forstå dets anvendelse. Hjemmebryggere kan derefter brygge øl af høj kvalitet med ravfarvet malt. De vil opnå de komplekse smags- og aromatyper, som denne maltsort tilbyder.

Valg af kvalitets ravmalt til din bryg

For at brygge exceptionel øl skal du starte med ingredienser af højeste kvalitet, herunder ravmalt af høj kvalitet. Ravmalt er essentielt i mange opskrifter, da det tilføjer en rig, maltet smag og en dyb ravfarvet nuance til øllet.

Når du vælger ravmalt, spiller flere nøglefaktorer ind. Maltens kvalitet er afgørende, da den direkte påvirker øllets smag. Vælg malt, der er frisk, da gammel malt kan introducere uønskede smagsstoffer til din bryg.

Smagsprofilen for ravmalt kan variere mellem producenter. Nogle kan tilbyde en mere udtalt nøddeagtig eller ristet smag, mens andre giver en renere, mere subtil maltsmag. Det er vigtigt at vælge en ravmalt, der matcher din øls stil og ønskede smag.

  • Tjek maltens specifikationer og certificeringer.
  • Overvej maltens oprindelse og produktionsmetoder.
  • Læs anmeldelser og bed om anbefalinger fra andre bryggere.

Ved omhyggeligt at vælge ravmalt af høj kvalitet kan du garantere din øls bedste smag og karakter. Dette fokus på detaljer i brygningen kan forbedre kvaliteten af dit slutprodukt betydeligt.

Et nærbillede i høj opløsning af en lille bunke gyldne, ravfarvede maltkorn, arrangeret mod en almindelig, lidt ude af fokus baggrund. Maltkornene er skarpt i fokus og fremhæver deres distinkte farve, tekstur og subtile variationer. Varmt, diffust lys kaster et blødt, indbydende skær på malten, der fremhæver dens ristede, nøddeagtige og let kaffeagtige aroma. Billedet er taget i en let hævet vinkel, hvilket giver en følelse af dybde og understreger maltens tredimensionelle kvalitet. Den overordnede stemning er præget af håndværksmæssig kvalitet, kvalitet og tiltrækningskraften fra nøgleingrediensen i at skabe en smagfuld, ravfarvet øl.

Korrekt opbevaring og håndtering af ravmalt

Bevaring af smagen og aromaen af ravmalt kræver korrekt opbevaring. Denne ingrediens er følsom og kan nedbrydes, hvis den ikke opbevares korrekt.

Det er vigtigt at opbevare ravfarvet malt et køligt og tørt sted. Det betyder at undgå direkte sollys, fugt og varmekilder. Et køligt og tørt miljø er nøglen til at bevare maltens smag og aroma, så den holder sig frisk i længere tid.

  • Opbevar det i en lufttæt beholder for at forhindre fugtabsorption.
  • Opbevar den et køligt, tørt sted, væk fra direkte sollys.
  • Undgå at opbevare den i nærheden af varmeventiler eller ovne.
  • Brug den inden for en rimelig tidsramme for at sikre friskhed.

Ved at følge disse tips til opbevaring og håndtering kan bryggere holde deres ravfarvede malt frisk og effektiv. Dette sikrer et bedre smagende slutprodukt. Korrekt opbevaring er et simpelt, men afgørende trin i brygning, der i høj grad påvirker ølkvaliteten.

Opskriftsudvikling med Amber Malt

At lave en opskrift med ravmalt kræver en grundig forståelse af dens smagsprofil og dens interaktion med andre ingredienser. Ravmalt introducerer en tør, ristet og let nøddeagtig smag til øl. Dette gør den til en alsidig ingrediens til en bred vifte af ølstile.

Bryggere skal overveje den ølstil, de sigter mod at skabe, og hvordan ravmalt vil forstærke dens karakter. For eksempel, i en maltet ravmalt ale, forstærker ravmalt maltets smag og tilføjer dybde. I en porter bringer den kompleksitet med sin tørre ristede øl og lette kaffenoter.

Den tørre, ristede smag og nøddeagtige smag af ravmalt er perfekt til forskellige ølstile. For at afbalancere disse smagsvarianter kan bryggere justere mængden af humle og andre malte. For eksempel kan en kombination af ravmalt med en let München-malt som Lighthouse Munich Malt introducere en ren, brødagtig smag.

For at skabe en unik opskrift bør bryggere eksperimentere med forskellige mængder ravmalt og andre ingredienser. Her er nogle tips til opskriftsudvikling:

  • Start med at bestemme den ølstil, du vil brygge, og den rolle, du ønsker, at ravmalt skal spille i den.
  • Eksperimentér med forskellige forhold mellem ravfarvet malt og andre malte for at opnå den ønskede smagsprofil.
  • Overvej humlestrategien og hvordan den vil balancere med de smagsnuancer, som den ravfarvede malt bidrager med.
  • Vær ikke bange for at prøve nye kombinationer af ingredienser og brygteknikker for at skabe en unik øl.
En pænt organiseret laboratoriearbejdsbænk, der viser processen med udvikling af ravmalt-opskrifter. I forgrunden glasbægre og reagensglas fyldt med forskellige maltprøver og væsker, oplyst af et blødt, varmt lys. I midten en sofistikeret digital vægt og en notesbog med håndskrevne noter, der antyder de omhyggelige eksperimenter. Baggrunden har en tavlevæg med nedskrevne formler og beregninger, der skaber en atmosfære af videnskabelig undersøgelse. Den overordnede scene formidler en følelse af omhyggelig forskning og dedikation til at perfektionere den unikke smagsprofil af ravmalt til den fineste håndværksøl.

Mæskningsteknikker til ravfarvede maltøl

Ravfarvet malt kræver præcis opmærksomhed under mæskningen for at afsløre sin karakteristiske tørristede smag og nøddeagtige noter. Mæskningen udvinder sukker fra malten, som derefter gæres til specialøl. Mæskningsteknikken påvirker øllets smag og kvalitet betydeligt.

For at forbedre mæskningsprocessen for ravmalt skal bryggere fokusere på flere kritiske aspekter. Disse omfatter mæskningstemperaturen, vand-til-malt-forholdet og mæskningsvarigheden. Her er vigtige trin og overvejelser for effektiv mæskning med ravmalt:

  • Vælg den rigtige mæskningstemperatur. For ravfarvet malt anbefales en temperatur mellem 60°C og 74°C. Dette interval balancerer gæringsbare og ikke-gæringsbare sukkerarter.
  • Vælg et passende vand-til-malt-forhold. Et højt forhold kan resultere i en vandig øl, mens et lavt forhold kan forårsage en fastklæbet mæsk.
  • Overvej mæskens pH-værdi. Ravmalt kan introducere en let sur pH-værdi. Dette kan kræve justeringer for at sikre optimal enzymatisk aktivitet.

Mæskningsprocessen omfatter flere faser, såsom dejning og sparging. Dejning involverer blanding af malt med varmt vand, mens sparging bruger varmt vand til at udvinde sukkerarter. Detaljerne i disse trin kan variere afhængigt af udstyr og ønskede ølkarakteristika.

  • Rør malten i dejen ved en temperatur omkring 71-76 °C for at hjælpe med at gelatinere stivelsen.
  • Lad mosen hvile i et tidsrum, typisk omkring 60 minutter, for at muliggøre enzymatisk omdannelse af stivelse til sukkerarter.
  • Overskyl med nok varmt vand til at opnå den ønskede forkogningsmængde, og pas på ikke at overskylle, da dette kan udtrække uønskede tanniner.

Ved omhyggeligt at kontrollere mæskningsprocessen kan bryggere fuldt ud udnytte smagen af ravmalt. Uanset om man brygger en traditionel ravøl eller udforsker nye opskrifter, er det vigtigt at mestre effektive mæskningsteknikker for at opnå overlegne resultater.

Justering af vandkemi til brygning af ravmalt

For at brygge god øl med ravmalt er det vigtigt at justere vandkemien. Vandkemien påvirker øllets smag og karakter betydeligt. For ravmalt er det afgørende at opnå den rette mineralbalance og pH-niveauer. Dette sikrer, at øllet fremviser tørristede, let nøddeagtige og lette kaffesmag.

Det første skridt er at forstå dit brygvands mineralprofil. Du skal overveje calcium, magnesium, natrium, klorid, sulfat og bikarbonat. Hvert mineral spiller en rolle i brygningen og påvirker øllets endelige smag.

  • Calcium: Vigtigt for enzymaktivitet og stabilitet.
  • Magnesium: Essentielt for gærens sundhed og fermentering.
  • Sulfat: Bidrager til øllets tørhed og bitterhed.
  • Klorid: Forstærker øllets fylde og sødme.

Det er også vigtigt at optimere pH-niveauet. Den ideelle mæsk-pH til brygning med ravmalt ligger mellem 5,2 og 5,4. Korrekt justering af vandkemien vil hjælpe med at opnå dette optimale område. Dette sikrer den bedst mulige ekstraktion af smagsstoffer fra den ravgule malt.

Et professionelt stilleben-fotografi af ravfarvede maltkorn og brygvand i et klart glasbægerglas, taget fra en lav vinkel med et makroobjektiv mod en mørk baggrund, der fremhæver maltens varme, ristede nuancer og teksturer, med blødt, retningsbestemt lys, der kaster dramatiske skygger og formidler essensen af vandkemijusteringer til brygning med ravfarvet malt.

Overvejelser vedrørende fermentering og valg af gær

Ravfarvede maltøl kræver en omhyggelig tilgang til gæring, startende med valget af den rigtige gærstamme. Den valgte gærstamme kan have stor indflydelse på øllets smag, aroma og overordnede karakter.

Gæring er et kritisk trin i brygning, og ravmalt giver specifikke overvejelser. Ifølge brygningsprincipper er "gær ansvarlig for at gære sukkeret i urten, hvilket producerer alkohol og kuldioxid.

Når bryggere vælger en gærstamme til ravfarvede maltøl, skal de overveje flere faktorer. Disse omfatter gærens dæmpningsniveau, flokkuleringsegenskaber og temperaturområde. Her er nogle vigtige overvejelser:

  • Vælg en gærstamme, der komplementerer smagsprofilen af ravmalt, såsom dem, der forstærker maltede eller let nøddeagtige smage.
  • Overvej gærens dæmpningsniveau for at sikre, at det passer til den ønskede ølstil og tyngdekraft.
  • Vælg en gær med passende flokkuleringsegenskaber for at opnå den ønskede klarhed og stabilitet i den færdige øl.

Det er også afgørende at optimere fermenteringsforholdene. Dette indebærer at opretholde den rette temperatur, sikre tilstrækkelig næringsforsyning og overvåge fermenteringsforløbet.

  • Temperaturkontrol er afgørende; de fleste ale-gærtyper, der bruges til ravfarvede maltøl, gærer bedst mellem 18°C og 24°C.
  • Tilstrækkelige næringsstoffer er nødvendige for sund gærvækst og fermentering.
  • Regelmæssig overvågning af fermenteringsforløbet hjælper med at identificere eventuelle problemer tidligt.

Ved omhyggeligt at vælge den rigtige gærstamme og optimere gæringsforholdene kan bryggere producere ravfarvede maltøl af høj kvalitet. Disse øl fremviser de unikke egenskaber ved denne malttype.

Almindelige brygningsudfordringer med Amber Malt

Ravmalt er, selvom det er alsidigt, en unik brygningsudfordring, der skal håndteres. En af de primære bekymringer ved brygning med ravmalt er risikoen for overekstraktion. Dette kan resultere i en ubalanceret smagsprofil.

Overekstraktion sker, når der trækkes for mange forbindelser ud af malten. Dette fører til en øl, der smager bittert eller astringerende. For at undgå dette skal bryggere være meget opmærksomme på deres mæskningsteknikker. De bør også justere deres spargingsprocesser.

Astringens er et andet almindeligt problem med ravmalt. Det skyldes udvinding af tanniner under brygning. For at reducere astringensen kan bryggere justere vandets kemi. De bør også sikre sig, at deres mæsks pH-værdi er inden for det optimale område.

Fejlfinding af disse almindelige brygningsudfordringer kræver en dyb forståelse af brygningsprocessen. Det kræver også kendskab til ravmalts egenskaber. Ved at være opmærksom på disse problemer kan bryggere træffe forebyggende foranstaltninger. På denne måde kan de producere øl af høj kvalitet.

  • Overvåg mæskningstemperaturerne for at undgå overekstraktion.
  • Juster gennemblæsningsteknikkerne for at minimere tanninekstraktion.
  • Sørg for optimal vandkemi for at forhindre astringens.
En svagt oplyst bryggestation med et slidt træbord i forgrunden. På bordet en glasdunk fyldt med ravfarvet væske, omgivet af spredt humle og korn. I midten et par forvitrede hænder, der omhyggeligt justerer temperaturknappen på en lille elektrisk varmepude. Baggrunden er diset, med silhuetter af forskelligt bryggeudstyr, der kaster lange skygger, hvilket antyder udfordringerne og kompleksiteten ved at arbejde med ravfarvet malt. Belysningen er varm og stemningsfuld og skaber en følelse af intensitet og fokus.

Populære øltyper med ravmalt

Brygning med ravfarvet malt åbner en verden af muligheder for håndbryggede øl. Denne alsidige ingrediens forbedrer smag og kompleksitet i forskellige ølstile.

Ravmalt bruges almindeligvis i flere populære øltyper, herunder:

  • Pale Ales: Ravmalt tilføjer en rig, maltet smag til pale ales og balancerer humletonerne.
  • IPA'er: Den maltede sødme fra ravmalt komplementerer humlens bitterhed i IPA'er og skaber en velafrundet smagsprofil.
  • Stouts: Ravfarvet malt bidrager til stouts kompleksitet og tilføjer lag af smag, der forbedrer den samlede drikkeoplevelse.
  • Amber Ales: Som navnet antyder, bruger amber ales ofte ravmalt som en primær ingrediens, hvilket viser dens varme, maltede egenskaber.
  • Bocks: Ravmalt kan bruges i bock-opskrifter for at tilføje dybde og en rig, maltet smag.

Disse øltyper viser ravmalts alsidighed inden for brygning. Ved at bruge ravmalt kan bryggere skabe komplekse og smagfulde øl, der appellerer til mange ganer.

Når bryggere eksperimenterer med ravmalt i forskellige ølstile, bør de overveje dens interaktion med andre ingredienser. Ravmaltens tørre ristede smag, let nøddeagtige smag og lette kaffenoter gør den til et værdifuldt supplement til mange opskrifter.

Kvalitetsvurdering og smagsnoter

Evaluering af din ravfarvede maltøls kvalitet kræver et detaljeret kig på dens smag, aroma og overordnede karakter. En førsteklasses ravfarvet maltøl bør have en afbalanceret blanding af maltsødme og humlebitterhed. Den bør også have en fyldig, maltet smag.

Når du vurderer kvaliteten af din øl, skal du overveje flere faktorer:

  • Smagsprofil: Sigt efter en afbalanceret smag med antydninger af ristet malt, nødder eller karamel.
  • Aroma: En kvalitets ravfarvet maltøl bør have en maltet, let sødlig duft.
  • Udseende: Øllens farve og klarhed kan vise dens kvalitet.

Smagenoter er nøglen til at forbedre din brygning. Notér dine observationer, herunder øllets styrke, balance og drikkelighed. For eksempel er Lighthouse Munich Malt kendt for sin rene, brødagtige smag. Dette kan være en nyttig reference.

Ved regelmæssigt at vurdere din øls kvalitet og tage detaljerede smagsnotater kan du udpege områder, der kan forbedres. Dette vil hjælpe dig med at forfine dine brygningsevner.

Fejlfinding af din Amber Malt-bryg

Fejlfinding er nøglen, når man brygger med ravmalt, for at løse almindelige problemer som overekstraktion og astringens. Bryggere står ofte over for adskillige udfordringer, der kan påvirke deres øls kvalitet. Disse problemer kan opstå som følge af forskellige faktorer under brygningsprocessen.

Almindelige problemer omfatter overekstraktion, som kan gøre øllet bittert, og astringens, der forårsager en tør og rynkende fornemmelse. For at håndtere disse problemer kan bryggere justere deres mæskningsteknikker og justere vandkemien.

  • Tjek din mæskningstemperatur, og juster den efter behov for at undgå overekstraktion.
  • Overvåg din vandkemi og foretag justeringer for at forhindre astringens.
  • Sørg for, at dit udstyr er rent og desinficeret for at forhindre kontaminering.
  • Overvej at bruge en anden gærstamme eller justere din gæringstemperatur for at forbedre gæringskonsistensen.

Ved at følge disse trin kan bryggere identificere og løse almindelige problemer forbundet med brygning med ravmalt. Dette resulterer i en øl af højere kvalitet.

Nogle yderligere overvejelser omfatter:

  • Sikring af kvaliteten af den ravfarvede malt ved at kontrollere dens friskhed og opbevaringsforhold.
  • Justering af brygningsprocessen baseret på de specifikke egenskaber ved den anvendte ravfarvede malt.
  • Føring af detaljerede optegnelser over brygningsprocessen for at identificere mønstre og områder, der kan forbedres.

Konklusion

At brygge øl med ravmalt er en kompleks proces, der kan forbedre dine kreationer med dens rige, komplekse smagsoplevelser. At forstå ravmaltens egenskaber, historie og produktion er nøglen til at opnå den ønskede smag i dine bryg.

Den unikke tørristede, let nøddeagtige og lette kaffenoter, som ravmalt tilføjer til din øl, er perfekte til forskellige stilarter, fra ESB til Stout. Ved at vælge ravmalt af høj kvalitet, følge korrekt opbevaring og håndtering og eksperimentere med forskellige opskrifter og mæskningsteknikker, kan du låse op for en verden af smagsoplevelser.

Uanset om du er en erfaren brygger eller lige er startet, kan det være givende at inkorporere ravmalt i din brygning. Med det rigtige udstyr, justeringer af vandkemien og gærvalg kan du skabe øl, der viser ravmaltens fulde spektrum. Efterhånden som du fortsætter med at eksperimentere og forfine dit håndværk, vil du opdage de mange muligheder, som ravmalt tilbyder inden for ølbrygning, og afslutte din bryg med en vellykket afslutning.

Yderligere læsning

Hvis du kunne lide dette indlæg, kan du måske også lide disse forslag:


Del på BlueskyDel på FacebookDel på LinkedInDel på TumblrDel på XDel på LinkedInFastgør på Pinterest

John Miller

Om forfatteren

John Miller
John er en entusiastisk hjemmebrygger med mange års erfaring og flere hundrede gæringer under bæltet. Han kan lide alle øltyper, men de stærke belgiere har en særlig plads i hans hjerte. Ud over øl brygger han også mjød fra tid til anden, men øl er hans hovedinteresse. Han er gæsteblogger her på miklix.com, hvor han er ivrig efter at dele sin viden og erfaring med alle aspekter af den gamle bryggekunst.

Billederne på denne side kan være computergenererede illustrationer eller omtrentlige gengivelser og er derfor ikke nødvendigvis faktiske fotografier. Sådanne billeder kan indeholde unøjagtigheder og bør ikke betragtes som videnskabeligt korrekte uden verifikation.